Byrådet vil:
Sikre, at der er mulighed for at opstille husstandsmøller og småmøller i Randers Kommune.
Sikre, at etableringen af husstandsmøller og småmøller sker under hensyn til naboer, samt med respekt for landskabelige og kulturhistoriske værdier og fremtidig planlægning.
En husstandsmølle er typisk en mindre mølle med en totalhøjde på under 25 meter, der står alene, men i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse i det åbne land.
Småmøller er typisk møller med et rotorareal på op til 1 m² (mikromølle) eller med et rotorareal på mellem 1-5 m² (minimølle).
Visse leverandører og producenter bruger til tider andre navne og størrelser for hhv. mini- og mikromøller. For Randers Kommunes vedkommende anvendes ovenstående størrelser og begreber.
Retningslinjer:
Hu. 1
En husstandsmølle eller småmølle skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på egen grund. Hustandsvindmøller må så vidt muligt ikke placeres nærmere end 100 meter fra nabobeboelser, 250 meter fra samlet bebyggelse og 250 meter fra by- og landzonebyers fremtidige bolig- og institutionsområder fastlagt i kommuneplanen.
Efter Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller skal husstandsmøller ikke placeres indenfor de i kommuneplanen planlagte vindmølleområder. Der gælder dog, at de skal placeres i umiddelbart tilknytning til eksisterende bygningsanlæg.
En husstandsmølle eller småmølle er ligesom alle andre vindmøller omfattet af krav om hensyntagen til omgivelserne og støjkrav. Derfor arbejdes der med nogle vejledende afstande til boligbebyggelse (undtaget mølleejerens) eller andet støjfølsomme områder.
Hu. 2
Husstandsmøller og småmøller kan kun opstilles enkeltvis og i landzone, uden for de udpegede vindmølleområder, uden for de fredede områder, uden for beskyttede naturområder, uden for naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinjer og uden for områder med særlige landskabelig interesse.
Byrådet vil minimere gener fra husstandsmøllerne, og tage hensyn til landskabelige, kulturhistoriske og naturmæssige interesser. Derudover skal opstilling af husstandsvindmøller ikke begrænse opstillingen af større vindmøller, hvor effekten vil være væsentlig højere.
Hu. 3
Der kan kun opstilles husstandsmøller indenfor kystnærhedszonen, hvis det sikres, at møllen ikke er synlig fra kysten.
Kystlandskabet skal bevares og sikres. Det sker blandt andet ved at sikre at husstandsmøller kun kan opstilles indenfor kystnærhedszonen, hvis de ikke er synlige fra kysten.
Hu. 4
Ved behandlingen af ansøgninger om opstilling af husstandsmøller og småmøller skal der tages hensyn til nabobeboelser og landskabelige, naturmæssige og kulturhistoriske værdier, herunder kirkeomgivelser og kulturmiljøer samt den visuelle kontakt til øvrige vindmøller eller områder udlagt til vindmøller. Der kan stilles krav til møllens placering, totalhøjde, udseende mv.
Det kræver en landzonetilladelse, at etablere en husstandsvindmølle. Dette gøres blandt andet ved at vurdere møllens påvirkning af omgivelserne.
I landzonetilladelsen kan der blandt andet stilles krav til møllens placering, totalhøjde og udformning.
Hu. 5
I boligområder, blandet bolig- og erhvervsområder, sommerhusområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål kan der som udgangspunkt ikke opstilles husstandsmøller og småmøller.
Ved behandling af ansøgninger om opstilling af vindmøller i byzone, bruges der tre typer af områder.
Første type er områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsomme formål. Det er f.eks. boligområder, parker og sommerhusområder. Derudover indgår centerområder, da det vurderes, at vindmøller ikke kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne.
Fælles for områderne er, at de genevirkninger, der typisk vil opstå som følge af nærheden til naboer, omgivelser og områdets udseende som helhed, i væsentlig grad vil overstige de miljømæssigt positive effekter. Dette skyldes at mindre møller, især mini- og mikromøller har marginal betydning for den samlede produktion af vindenergi og for kommunens målsætning om CO2 reduktion.
Anden type er erhvervsområder og områder til tekniske anlæg. Erhvervsområder er typisk kendetegnet ved store bygninger og anlæg i en skala, der gør det nemmere at integrere tekniske installationer som fx vindmøller. Da erhvervsvirksomheder ofte er storforbrugere af el og udleder en del CO2, kan det have meget stor signalværdi at opstille vindmøller.
Tredje type er offentlige områder, der ikke anvendes til, eller er udlagt til støjfølsomme formål. Her vil der typisk være tale om uddannelsesinstitutioner, sportsanlæg og lignende. Argumenterne for opstilling af vindmøller, vil være meget de samme som for erhvervsområder. I disse tilfælde, vil det dog være de offentlige instansers mulighed for at markere sig som bidragsyder i nedbringelsen af CO2 -udslippet.
Hu. 6
Der kan som udgangspunkt opstilles husstandsmøller, herunder mini- og mikromøller i erhvervsområder, områder til tekniske anlæg samt offentlige områder der ikke anvendes til, eller er udlagt til støjfølsomme formål. Dog kun hvor der er mindst 4 gange møllens totalhøjde til boligområder, blandet bolig- og erhvervsområder, sommerhusområder, centerområder og områder udlagt til rekreative formål.
Opstilling af husstandsmøller indenfor byzone kræver en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Hvis ejendommen er omfattet af lokalplan, skal det vurderes i forhold til lokalplanens bestemmelser.
Ved behandling af ansøgninger om opstilling af vindmøller i byzone, bruges der tre typer af områder.
Første type er områder, der anvendes til eller er udlagt til støjfølsomme formål. Det er f.eks. boligområder, parker og sommerhusområder. Derudover indgår centerområder, da det vurderes, at vindmøller ikke kan placeres hensigtsmæssigt i forhold til omgivelserne.
Fælles for områderne er, at de genevirkninger, der typisk vil opstå som følge af nærheden til naboer, omgivelser og områdets udseende som helhed, i væsentlig grad vil overstige de miljømæssigt positive effekter. Dette skyldes at mindre møller, især mini- og mikromøller har en meget marginal betydning for den samlede produktion af vindenergi og for kommunens målsætning om CO2-reduktion.
Anden type er erhvervsområder og områder til tekniske anlæg. Erhvervsområder er typisk kendetegnet ved store bygninger og anlæg i en skala der gør det nemmere at integrere tekniske installationer som fx vindmøller. Da erhvervsvirksomheder ofte er storforbrugere af el og udleder en del CO2, kan det have meget stor signalværdi at opstille vindmøller.
Tredje type er offentlige områder, der ikke anvendes til, eller er udlagt til støjfølsomme formål. Her vil der typisk være tale om uddannelsesinstitutioner, sportsanlæg og lignende. Argumenterne for opstilling af vindmøller, vil være meget de samme som for erhvervsområder. I disse tilfælde, vil det dog være de offentlige instansers mulighed for at markere sig som bidragsyder i nedbringelsen af CO2 -udslippet.
Hu. 7
I nye områder kan der i forbindelse med lokalplanlægningen, optages bestemmelser om etablering af småmøller.
Retningslinjen åbner op for muligheden for etablering af mini- eller mikromøller i nye byudviklingsområder. Ved at planlægge placeringen af møllerne allerede i lokalplanen vil der kunne tages hensyn til støjforhold og den visuelle påvirkning i området og naboområderne.
Hu. 8
Ved nedtagning af husstandsvindmøller og småmøller skal de tilhørende fundamenter fjernes til en meter under terræn, og arealerne retableres.
Alle typer af vindmøller og tilhørende anlæg m.v. skal nedtages uden udgifter for det offentlige, såfremt vindmøllen ikke har produceret strøm inden for det sidste år. Dette skal ske for at undgå at gamle udslidte møller og overflødige anlæg skæmmer landskabet. Kravet skal stilles i landzonetilladelser og i alle lokalplaner.
STATUS PÅ PLAN
Vedtaget
FN'S 17 VERDENSMÅL
Dette tema bidrager til følgende verdensmål:
