Fredninger og beskyttelser

Nybyggeri, anlæg og beplantning, skal placeres og udformes, så kirken og dens nære omgivelser ikke skæmmes.

Ud over kirkeindsigtsområderne er der visse steder andre beskyttelsesbestemmelser. Det kan være kirkebyggelinjer og konkrete omgivelsesfredninger.

Exner-fredninger er frivilligt tinglyste fredninger, som kun dækker kirkens nærmeste omgivelser.

På Johan Exners initiativ gennemførtes i 1950’erne frivillige fredninger af arealer rundt om mange af landets kirker. Fredningsdeklarationernes hovedindhold er bestemmelser om, at der ikke må foretages ændringer i den bestående tilstand, som kan virke skæmmende eller hindrende for udsigten til eller fra kirken.

Randers Kommune har en rig forekomst af fortidsminder. Det kan være gravhøje, stendiger og andre værdifulde kulturhistoriske levn. Størstedelen er gravhøje fra bronzealderen, men der findes også stendysser og gravhøje fra bondestenalderen, runesten fra vikingetiden, middelalderlige voldsteder, kirketomter m.m.

Når der planlægges, skal der tages hensyn til fortidsminderne, så disse beskyttes mod ødelæggende indgreb.

Principielt er ethvert synligt fortidsminde fredet. Der er dog enkelte undtagelser som f.eks. kors, milepæle, vildtbanesten og lignende. Omkring de fredede fortidsminder er der en beskyttelseszone på 100 meter. Inden for zonen må der ikke ændres i terræn eller etableres byggeri, master, beplantning og hegn.

Formålet med fortidsmindebeskyttelseslinjen er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særligt mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Museumsloven fastlægger således, at der på fortidsminder, og inden for en afstand af 2 m fra dem, ikke må foretages jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes metaldetektor.

Kommunen kan i helt særlige tilfælde dispensere fra 100 meter beskyttelseszonen mens selve fortidsmindet og to meter-zonen administreres af Kulturstyrelsen.

Plejekrævende fortidsminder medtages løbende under Randers Kommunes plejeprogram, og nogle seværdige fortidsminder plejes og formidles for publikum.

Sten- og jorddiger i landzone eller i grænsen mellem landzone og byzone eller sommerhusområder er beskyttede gennem Museumsloven §29a og må derfor ikke gennembrydes eller fjernes, medmindre kommunen meddeler dispensation. Dette skyldes ikke kun, at deres fortælleværdi i nutidens kulturlandskab er væsentlig, og at de bidrager til et afvekslende landskab, men også at de fungerer som levested og økologiske forbindelser for dyr og planter.

Ved lokalplanlægning som overfører et område til byzone kan værdifulde sten- eller jorddiger bevares og beskyttes i lokalplanen med de nødvendige gennembrud til veje og stier. Ved diger som bevares i lokalplanen skal der i udgangspunktet udlægges en 2 m zone fra digets fod, hvor der ikke må bygges eller plantes, men der kan f.eks. anlægges offentlige rekreative områder med grusstier inden for zonen.

Mange ejerlavsgrænser har fungeret som administrative skel helt fra vikingetiden. Diger som ligger på ejerlavsgrænser har derfor en vigtig kulturhistorie og ofte også en alder som er tusind år gammel og som er væsentlige at tage hensyn til ved lokalplanlægningen. Andre markante diger kan være fra udskiftningen som blev gennemført i slutningen af 1700-tallet og digerne har derfor kulturhistorisk fortælleværdi. Gamle træer og f.eks. overdrevsvegetation på eksisterende diger kan være med til at højne oplevelsen af grønne kiler i boligområder, fordi de har høj biologisk værdi, som også gør at de er gode for biodiversiteten. Landskabeligt markante diger som f.eks. ligger på tværs af højdekurver kan bidrage til naturlig opdeling af elementer i en lokalplan og samtidig give landskabet dybde.

Digerne i det fremtidige byudviklingsområde nord for kulturmiljøet Tjærby, er et unikt og i særlig grad sammenhængende system af jorddiger. De pågældende diger er ikke direkte udpeget som en del af kulturmiljøet Tjærby, men ud fra en kulturhistorisk forståelse er det relevant at se digerne i sammenhæng med kulturmiljøet Tjærby. Efter aftale med Kulturstyrelsen kan der derfor i området kun ske gennembrud af digerne til nødvendige veje og stier. Dette er gældende for det areal nord for Tjærby, som er udpeget til fremtidigt byudviklingsområde men endnu ikke omfattet af en lokalplanramme.