Grøn struktur

Byrådet vil:

Sikre sammenhæng mellem grønne områder i byerne og naturarealer i det åbne land.

Sikre en klar adskillelse mellem by og land.

Skabe gode og tilgængelige rekreative områder som drivkraft for bosætning – hvor bosætning, adgang til det grønne, naturoplevelser og naturhensyn spiller sammen.

Randers Byråd vil skabe gode rekreative områder for befolkningen i hele kommunen, hvor bosætning, adgang til grønne områder og naturhensyn spiller sammen. Den grønne struktur skal bruges som et strategisk redskab, der styrker og udnytter samspillet mellem natur og byudvikling.

Den grønne struktur skal sætte rammerne for den fremtidige byudvikling og sikre en klar adskillelse mellem by og land, hvor værdifulde naturområder og landskabstræk bevares. Samtidig skal den sikre, at borgerne i byerne også fremover har kort afstand til grønne, rekreative arealer, og at eksisterende grønne områder så vidt muligt bevares. Naturoplevelsen i de bynære rekreative arealer skal styrkes ved at forbinde dem med kommunens vigtigste naturområder, så dyre- og planteliv kan bevæge sig frit helt ind i byerne.

Den grønne struktur skal fastlægges ud fra behovet for grønne byområder i den enkelte bydel, men også ud fra landskabelige og terrænmæssige hensyn. Desuden skal den sikre en klar deling af byen i overskuelige enheder.

Oplevelserne i den bynære natur vil aldrig kunne erstatte naturoplevelserne ude i det egentlige åbne lands natur. Det er derfor vigtigt, at der i planlægningen sørges for, at byområderne ikke afskæres for adgangen til det åbne land, men at der i enhver form for byudvikling gives plads til grønne forbindelser ud til det omgivende åbne landskab. Der skal sikres sammenhæng imellem byernes grønne områder og naturarealerne i det åbne land, særligt til naturområder ved Naturpark Randers Fjord, Gudenå, Nørreå, Naturnationalpark Fussingø og Læsten Bakker.

Grøn principplan: Rygrad, årer og ringe

Hovedgrebet for den grønne struktur bygger på en række principper: En grøn rygrad, grønne årer, ydre grønne ringe om kommunens fire største byer og en indre grøn ring omkring Randers midtby.

Hovedprincippet er den grønne rygrad, som rummer de største naturværdier i kommunen og bugter sig på tværs af kommunen, og som andre grønne områder skal søges forbundet til. Rygraden strækker sig via Gudenå, Nørreå og Læsten Bakker i den vestlige del af kommunen gennem Randers by og ud langs Randers Fjord til det nordøstligste hjørne af kommunen.

Fra rygraden udbreder sig grønne årer, som skal sammenbinde naturområder og rekreative områder i kommunen med den grønne rygrad, på tværs af byer og det åbne land og styrke offentlighedens adgang til rygradens storslåede naturoplevelser.

Omkring Randers by og kommunens centerbyer placeres ydre grønne ringe som grønne overgangszoner mellem byerne og det åbne land. Disse skal fungere som grænse for byernes vækst ud i det åbne land og sikre arealer til fremtidig bynær natur, i takt med at byerne vokser og behovet for dette opstår.

Potentialet med de grønne overgangszoner er, at områderne i kanten af byen med tiden kan omdannes til mere intensivt udnyttede rekreative arealer – (f.eks. byparker og skove), efterhånden som byen vokser og behovet opstår. Princippet med grønne ringe anvendes ligeledes på kommunens centerbyer, og kan endvidere anvendes på udvalgte lokalbyer efterhånden som behovet opstår.

Omkring den historiske bykerne vil byrådet arbejde for at styrke en indre grønne ring, som skaber sammenhæng internt mellem midtbyens eksisterende parker og grønne områder, Gudenå og Naturpark Randers Fjord. Ringens centrum bliver de nye grønne områder og forbindelser, der skabes igennem projektet Flodbyen Randers – Byen til Vandet. Den indre grønne ring kan både skabe en positiv oplevelse af bymidten for byens borgere og besøgende, og give dyr og planter bedre vilkår for at sprede sig.

I Randers by skal den indre grønne ring (nederst) omkring den historiske bykerne styrkes.

Grøn struktur: Konkrete arealudpegninger

Den grønne principplan udmøntes i konkrete arealudpegninger kaldet Grøn Struktur. Disse konkrete arealer ønskes bevaret som grønne områder og friholdt for byvækst. Det er indenfor disse udpegninger, at nedenstående retningslinjer gælder.

Retningslinjer:

Gs. 1

Den grønne struktur skal føres fra det åbne land og helt ind i byerne. I forbindelse med byudvikling bør der så vidt muligt sikres ubrudt forbindelse mellem de grønne rekreative områder og det åbne landskab.

Den grønne struktur består af:

Rekreative områder i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning
Landområder i kommuneplanens rammer for lokalplanlægning
Naturområder
Økologiske forbindelser
Grønne overgangszoner omkring Randers by, der ønskes friholdt for bebyggelse.

Tættest på Randers midtby består den grønne struktur hovedsageligt af de historiske byparker. I kanten af byen udgøres den grønne struktur af en grøn overgangszone bestående af bynære landskaber, mens den i det åbne land består af naturområder og økologiske forbindelser. Potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser er ikke en del af udpegningen af grøn struktur, men udgør mange steder et væsentligt udviklingspotentiale for styrkelse af den grønne struktur.

De ubrudte forbindelser mellem by og land giver mulighed for, at dyr og planter kan sprede sig fra det åbne land og helt ind i byerne. Desuden kan de sikre grønne rekreative forbindelser, så byens borgere og besøgende kan færdes i grønne omgivelser hele vejen fra bymidten til de større naturoplevelser i det åbne land.

Gs. 2

Den grønne struktur må som udgangspunkt ikke inddrages til byudvikling og -vækst, medmindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse.

Ved at udpege den grønne struktur sikres, at der ikke sker byudvikling og -vækst på de arealer, som vil kunne kæde naturområder, parker og andre grønne byområder sammen. Den grønne struktur er Randers Kommunes overordnede redskab til at sikre en god balance og sammenhæng mellem byudvikling og det åbne land. En stor del af den grønne struktur består i dag af naturområder og grønne områder, som allerede er sikret via andre retningslinjer eller rammer.

Ved at udpege grønne rekreative områder, landområder, naturområder, (potentielle) økologiske forbindelser og grønne overgangszoner som en grøn struktur, skabes der på lang sigt et sammenhængende net af grønne områder, som sikrer borgernes nærhed til grønne områder og natur.

Arealer udlagt i den grønne struktur vil kunne udnyttes til større rekreative grønne områder (f.eks. byparker og skove), efterhånden som byerne vokser og behovet opstår. Arealerne skal medvirke til at skabe ”grønne pauser”, som kan være med til at strukturere den enkelte by og forhindre, at større byer vokser sammen med de mindre nabobyer.

I de særlige tilfælde, hvor den grønne struktur inddrages til byvækst, skal der være særligt fokus i planlægningen på at sikre grønne forbindelser på alternative placeringer, og såvidt muligt fortsat at sikre grønne rekreative arealer med offentlig adgang.

Gs. 3

Der er udpeget en grøn overgangszone omkring Randers by. Overgangszonen skal sikre en veldefineret overgang mellem by og land. Fremtidig byudvikling bør så vidt muligt ske på indersiden af den grønne overgangszone.

Omkring Randers by er der mod det åbne land udpeget en grøn overgangszone, der skal sikre en veldefineret overgang mellem by og land. De grønne zoner imellem byer eller bydele er med til at trække naturen tæt ind på byerne. De grønne zoner er rum- og karakterdannende, og de er medvirkende til at kommunens enkelte byer og bydele kan fastholde deres identitet som selvstændige samfund.

De grønne overgangszoner kan desuden være med til at sikre robuste byer og byrum og håndtere de klimaskabte udfordringer omkring vind og vand.

Gs. 4

Den grønne struktur i byområder består af grønne rekreative områder. Byernes rekreative områder skal så vidt muligt fastholdes og den sammenhængende grønne struktur skal styrkes og udbygges med nye grønne rekreative områder i forbindelse med byudvikling og byomdannelse.

Den grønne struktur i byområder består af grønne rekreative områder, som kun i begrænset grad er sammenhængende af en grøn struktur. Det drejer sig primært om parker, småanlæg og lign., men kan også være kirkegårde og kolonihaver. Med andre ord; alle grønne arealer, der indgår i byens forsyning af grønne opholds- og frirum.Ved løbende planlægning er det intentionen, at sammenhængen mellem de grønne rekreative områder skal styrkes, så de i højere grad opleves som sammenhængende.

Midtbyparkerne har stor historisk betydning og er en vigtig del af byens kulturhistorie og identitet. Fordi det tager så lang tid at genskabe det mistede, er det vigtigt, at byernes grønne rekreative områder fastholdes, og at der så tidligt som muligt i processen med dannelsen af nye bydele tages højde for etableringen af nye grønne rekreative områder.

Eftersom der inde i byerne nogle steder er begrænset med plads, kan sammenhængene i den grønne struktur nogle steder, hvor der ikke er plads til egentlige grønne områder, styrkes med markante grønne vejrum, f.eks. med facadebeplantninger, vejtræer og lignende.

Gs. 5

Den grønne struktur i det åbne land består af landområder, naturområder og økologiske forbindelser. Indenfor naturområder og økologiske forbindelser skal retningslinjerne herfor følges. I landområder gælder bestemmelserne i kommuneplanens rammer.

Landområderne er udlagt i kommuneplanens rammer. De gældende retningslinier for naturområder og økologiske forbindelser er nærmere beskrevet i de respektive afsnit.