Byrådet vil:
Sikre, at de landskabelige og geologiske interesser beskyttes og bevares, så landskabsværdierne og muligheden for at kunne erkende den geologiske landskabsdannelse ikke bliver sløret eller forsvinder.
Sikre, at der tages landskabelige hensyn ved placering og udformning af nødvendigt byggeri og anlæg i det åbne land.
Sikre en særlig opmærksomhed på de geologiske værdier i de udpegede områder, når der planlægges for det åbne land.
Planlægningen af det åbne land skal være med til at sikre, at værdifulde landskaber bevares. Disse landskaber rummer elementer og helheder af særlige oplevelsesmuligheder.
Randers Kommune har både fjord, floddelta, kystlandskaber, skove, landbrugsområder og store markenheder. Landskabet er et resultat af mange års brug og pleje. Landskabet er dynamisk og ændrer derfor karakter med tiden.
Når vi tager beslutninger, der har konsekvenser for landskabet og de geologiske værdier i landskabet, er det vigtigt at tilpasse anlægget til landskabet. Typisk er der tale om byggeri og anlæg i det åbne land, som kan påvirke oplevelsen af landskabet og de geologiske formationer.
Geologien spiller en betydelig rolle i vores hverdag, selv om de fleste sjældent tænker over det. Udformningen af landskaber og jordbund er afgørende for plante- og dyrelivet, for menneskets bosætning gennem tiderne og for udnyttelsen af de mineralske råstoffer. De geologiske lag afspejler desuden udviklingen i naturforholdene, herunder klimaet, op gennem Jordens historie. Det er derfor vigtigt, at man til stadighed kan opleve, undersøge og formidle den geologiske historie, som landskabet er et resultat af.
Områder af særlig geologisk interesse omfatter både større landskaber og mindre lokaliteter.
I det åbne land er det hensigtsmæssigt, at nye bygninger, anlæg og elementer generelt udformes og placeres under overvejelse af, hvordan de vil påvirke og eventuelt kan bidrage positivt til den landskabelige oplevelse, uanset om det pågældende landskab er udpeget i kommuneplanen eller ikke.
Retningslinjer:
Lg. 1
Der er udpeget områder med særlige landskabelige interesser på kort. Udpegningerne må som udgangspunkt ikke reduceres.
Det er en national interesse, at planlægningen af det åbne land er med til at sikre, at de værdifulde landskaber bevares, herunder at de åbne kyster og geologiske værdier fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsværdi.
Områder med særlige landskabelige interesser må som udgangspunkt ikke reduceres. Reduktion kan kun ske, hvis en konkret faglig vurdering kan godtgøre, at landskabet ikke længere er beskyttelsesværdigt.
Grundlag for udpegning af landskabelige interesser
Udpegningerne af områder med særlige landskabelige interesser er oprindeligt lavet på baggrund af en landskabsanalyse, Randers Kommune fik foretaget i 2012.
Hele Randers Kommune er i landskabsanalysen inddelt i landskaber af størst, stor og mindre interesse. Landskaber af størst interesse er ifølge analysen kendetegnet af: ”Der er elementer og helheder af særlige oplevelsesmuligheder i området. Der kræves særlig hensyntagen til landskabelige interesser ved placering og udformning af byggeri, anlæg og beplantning i det åbne land.” Disse områder danner derfor grundlag for kommuneplanens udpegninger af områder med særlige landskabelige interesser.
Landskabets udvikling er dynamisk. Derfor ajourføres kommuneplanens udpegninger af områder med særlige landskabelige interesser løbende i forbindelse med revisioner af kommuneplanen. Blandt andet udtages eventuelle områder, som ikke længere er beskyttelsesværdige. Senest er udpegningerne revideret i forbindelse med Kommuneplan 2021.
Lg. 2
Inddragelse af arealer til byggeri, anlæg eller beplantning, som skæmmer landskabet inden for områder med særlige landskabelige interesser, skal undgås. Kun hvis der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan de landskabelige interesser tilsidesættes, og i disse tilfælde skal projekter indpasses i landskabet.
Områder med særlige landskabelige interesser skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse.
Udpegningen skal sikre, at landskabelige hensyn inddrages i beslutninger om placering og udformning af byggeri og anlæg i det åbne land. Det gælder i høj grad ved større byggerier og tekniske anlæg, hvis udformning og placering i terrænet kan have stor betydning for oplevelsen af sammenhæng i landskabet. Nye bygningsanlæg i det åbne land skal som udgangspunkt placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
Der bør desuden udvises hensyn, hvis byggeri eller anlæg udenfor områder med landskabelige interesser potentielt kan påvirke landskabsoplevelsen i et bevaringsværdigt landskab. Dette kan eksempelvis være anlæg, der er markante og synlige på store afstande, og som kan påvirke en ellers uforstyrret landskabsoplevelse.
Tilpasning af projekter til landskabet
Det er en national interesse, at områder med særlige landskabelige interesser friholdes for andet end samfundsnødvendigt byggeri og anlæg.
Såfremt det vurderes, at byggeri, anlæg eller lignende er samfundsnødvendigt, skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Udformningen bør baseres på en faglig vurdering af de særligt bevaringsværdige landskabstræk i det konkrete område (eksempelvis terræn, udsigter, beplantning, kulturspor o. lign.). Ved planlægning i et bevaringsværdigt landskab lægges bl.a. vægt på at:
- der udvises et særligt hensyn til landskabets karakter
- de særligt bevaringsværdige landskabstræk bevares og fortsat er tydelige i landskabet
- eksisterende terræn så vidt muligt bevares, herunder at bygninger og andre anlæg tilpasses terrænet, i stedet for at terrænet tilpasses bygninger og anlæg.
- udendørs opholdsarealer og deres udtryk tilpasses landskabet. Man kan som udgangspunkt forvente, at kravene til arealudlæg til fælles opholds- og friareal som minimum fordobles i forhold til de normale krav, som beskrives i de generelle rammer.
Ud over at beskytte bevaringsværdige landskaber mod byggeri, anlæg og lignende, er det vigtigt, at landskabernes karakteristiske træk ikke udviskes. Landskabstræk kan eksempelvis udviskes af anlæg af søer, plantning af læhegn, visuel opdeling af større sammenhængende landskabsrum mv.
Lg. 3
I forbindelse med miljøgodkendelser, lokalplanlægning og landzoneadministration til husdyrbrug og landbrugsbyggeri, skal byggeriet tilpasses landskabet.
Varetagelse af landskabelige hensyn udelukker ikke landbrugsdrift. Tværtimod vil fortsat landbrugsdrift ofte være en forudsætning for at bibeholde landskabstyperne. Dog bør der tages særligt hensyn til landskabet, hvis det er nødvendigt at opføre bygninger og anlæg til husdyrbrug og landbrug i områder med særlige landskabelige interesser.
Lg. 4
I områder af særlig geologisk interesse skal landskabsformer og blottede profiler, som tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, bevares og beskyttes. Inden for områder med særlige geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt.
Den største trussel mod de geologiske interesser er enhver form for vedvarende terrænændring. Det er især opfyldning af terræn og råstofgravning, der slører landskabets dannelsesformer.
Lg. 5
Beplantning, byggeri og anlægsarbejder, som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal som udgangspunkt undgås i områder med geologiske interesser.
Det er væsentligt, at terrænformerne fremstår tydeligt i de geologisk interessante områder. Hvis terrænet sløres, vil de geologiske områder miste deres oplevelsesmæssige værdi og formidlingen vil blive vanskelig.
Lg. 6
Geologisk interessante profiler, der blotlægges ved råstofgravning, kan bevares og friholdes ved efterbehandling af råstofgraven.
Ved gravning af råstoffer kan der blotlægges geologisk interessante profiler. I sådanne tilfælde bør det tilstræbes, at profilet bevares ved efterbehandlingen af råstofgraven. Geologiske profiler har også stor rekreativ værdi på grund af deres særpræg.
STATUS PÅ PLAN
Vedtaget
LÆS MERE
FN'S 17 VERDENSMÅL
Dette tema bidrager til følgende verdensmål:
