

Byrådet vil:
Understøtte at skovarealet fordobles over en trægeneration (80-100 år).
Understøtte at der rejses mindst 3000 ha skov inden 2030, hvilket svarer til 300 ha årligt.
Beskytte grundvands- og drikkevandsressourcerne ved hjælp af skovrejsning.
Skabe mere bynær skov.
Arbejdet omkring revidering af den nuværende skovstrategi er igangsat. Revisionen vil blandt andet fokusere på skovenes betydning for at nå FN’s verdensmål, herunder hvordan skovene kan bidrage til at håndtere fremtidens klimaudfordringer.
Randers Kommune er i dag relativt skovfattig med et skovbevokset areal på ca. 9 %. Landsgennemsnittet er på 14,5 %.
Det er et nationalt mål, at skovlandskaber dækker 20-25 % af Danmarks areal senest i år 2090. For at realisere dette, er der i kommuneplanen udlagt minimum 20% af det ubebyggede areal som skovrejsningsområder.
Det er hensigten, at der skal rejses mindst 3000 ha skov i Randers Kommune inden 2030, svarende til 300 ha årligt. De seneste 5 år er fredskovsarealet kun steget 60 ha om året. Der er altså behov for at prioritere skovrejsning yderligere. Derfor ønsker Randers Kommune også at gøre det let at rejse privat skov, der hvor det er hensigtsmæssigt.
Skovrejsning for mennesker, natur og miljø
Kommunens skove skal indrettes, så de kan bidrage som rekreative tilbud for borgerne samt være mentale pusterum, hvor borgerne kan finde ro.
Skovene er vigtige for natur og biodiversitet. De er vitale levesteder for millioner af arter og med til at sikre levesteder for dyr og planter, samt give bestandene spredningsmuligheder.
Skove er også vigtige for miljøet, idet de er vigtige kilder til ren luft, vand og bæredygtige materialer. Ved hjælp af skovrejsning kan vi beskytte vores grundvands- og drikkevandsressourcer. Kommunens skove kan levere bæredygtig energi til kommunens borgere i form af træflis. Og de kan bidrage til at bremse klimaforandringerne gennem lagring af CO2 og levering af klimavenlige byggematerialer.
Principper for udpegning af områder til skovrejsning
Udpegningerne til skovrejsning i Randers Kommune ønskes at understøtte følgende principper:
- Skabe mere sammenhængende skovarealer og binde eksisterende skove sammen
- Beskytte grundvands- og drikkevandsinteresser
- Øge biodiversitet
- Skabe bynære skove, der tilbyder borgerne rekreation og naturoplevelser tæt på byerne
- Fremhæve landskabstræk
Retningslinjer:
Sk. 1
Inden for skovrejsningsområderne kan Randers Kommune anbefale, at der rejses ny skov.
Udpegning af skovrejsningsområder er retningsgivende for, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmæssigt at placere nye skove. Ved skovplantning skal der altid tages hensyn til landskab, natur og kulturhistorie.
Udpegningen af skovrejsningsområderne er ikke i sig selv en hindring for anden arealanvendelse, f.eks. jordbrug, byudvikling eller nye vejanlæg. Der skal dog altid ske en afvejning af interesser, hvis der i et område med ’skovrejsning ønsket’ er konkrete ønsker om ændret arealanvendelse til andet end skovrejsning.
Hvis eksisterende udpegninger til ”skovrejsning ønsket” reduceres, bør der udpeges nye skovrejsningsområder som erstatning herfor, så det samlede areal til skovrejsning fastholdes.
Der skal ved skovrejsning tages hensyn til vejbyggelinjer omkring det overordnede vejnet.
Tilskud til skovrejsning
Der er mulighed for offentlig støtte til privat skovrejsning, når et areal enten er udpeget som skovrejsning ønsket eller fremgår neutralt i skovrejsningslaget. Det er frivilligt at benytte sig af tilbuddet om at rejse skov inden for skovrejsningsområderne eller afhænde arealer til statslig skovrejsning.
Skov, der anlægges med offentligt tilskud, pålægges fredskovspligt. Fredskovspligten binder arealer til skovanvendelse, og er dermed en vigtig beskyttelse af naturressourcerne. Skovens naturindhold og kvalitet er ofte afhængig af skovens alder.
Der ydes ikke tilskud til anlæg af frugtplantager, energiskov og pyntegrønt- og juletræskulturer. Tilplantningen af et område kan foregå gradvist, dog skal området være på mindst to hektar. Skovejeren bestemmer, hvordan skoven skal formes og hvilke træarter, der skal anvendes. For at fremme plantningen af løvskov gives der imidlertid størst tilskud til plantning af løvskov.
Uanset om der søges tilskud til skovrejsning eller ej, skal der søges om tilladelse til ændring af jordressourcens anvendelse ved Randers Kommune.
Anmeldepligt ved ændringer i jordressourcens anvendelse til landbrug, skov eller natur
For at holde styr på, hvad jorden i Danmark bruges til, er ejer eller bruger af et område forpligtet til at anmelde, hvis anvendelsen af et jordstykke skifter til noget helt andet. Anmeldelsen af plantning af skov skal ske til kommunen via et særligt skema, se link under ”læs mere”. Randers Kommune vurderer herefter, om arealet kan godkendes til skovrejsning eller anden tilplantning.
Beskyttelse af naturtyper, landskab og fortidsminder
Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinjer og beskyttelse af naturtyper, museumslovens beskyttelse af sten- og jorddiger og fortidsminder, bevaringsværdige landskaber, råstofinteresseområder mv. gælder også inden for skovrejsningsområderne. Selvom et areal er udpeget som skovrejsning ønsket, skal der altid foretages en konkret vurdering, således at natur-, kulturhistoriske-, landskabs- og øvrige interesser bevares.
Byrådet kan i visse tilfælde give dispensation til at plante inden for disse områder. Efter nærmere vurdering kan der stilles krav i forbindelse med etablering af skov, for eksempel at der af hensyn til kulturhistoriske værdier ikke må dybdepløjes.
Sk. 2
Inden for områderne, hvor skovrejsning er uønsket, er det Randers Kommunes vurdering, at skovrejsning er uforeneligt med andre hensyn. Etablering af skov vil derfor som udgangspunkt ikke være tilladt i disse områder.
Inden for områder, hvor skovrejsning er uønsket, er det ikke muligt at modtage offentlig støtte til at rejse skov.
Formålet med udpegningen er at beskytte områder med interesser, der kan være uforenelige med skovrejsning. Det kan være områder med naturværdier, landskabsværdier, geologiske værdier, kulturhistoriske værdier eller arealkorridorer til fremtidige infrastrukturanlæg.
Inden for områder, hvor skovrejsning er uønsket, er der flere steder arealer udpeget til fredskov efter skovloven. Her er der stadig pligt til at vedligeholde skoven og til at plante ny skov i forlængelse af skovhugst. Naturstyrelsen er myndighed for spørgsmål vedrørende fredskov.
Man kan ansøge om skovrejsning, selv om det ansøgte areal ligger inden for skovrejsning uønsket. Randers Kommune foretager i så fald en konkret vurdering af det pågældende areal. Hvis et areal anmeldes til skovetablering, hvor skovrejsning er uønsket, kan kommunen efter en konkret vurdering afvise anmeldelsen eller dele af den og dermed sørge for, at der ikke bliver rejst skov, hvor det ikke er ønsket.
Ved en potentiel dispensation fra skovrejsning uønsket kan der blandt andet lægges vægt på, om skovrejsningen kan understøtte større og mere sammenhængende skovarealer, bidrage til beskyttelse af grundvands- og drikkevandsinteresser, forbedre natur og biodiversitet, fremme bynære rekreationsmuligheder mv.
STATUS PÅ PLAN
Vedtaget
FN'S 17 VERDENSMÅL
Dette tema bidrager til følgende verdensmål: