Byudvikling

Statisk kort
Statisk kort

Byrådet vil:

Skabe byer og bydele, der er gode at leve i.

Arbejde for en grøn og bæredygtig udvikling med respekt for fællesskab, natur og miljø.

Sikre at kommunen er en attraktiv bosætnings- og erhvervskommune.

Sikre at nye bydele realiseres i den rigtige rækkefølge, så de supplerer hinanden frem for at konkurrere med hinanden.

Sikre udvikling af mange boligtyper, der tilgodeser forskellige målgruppers behov og ønsker.

 

Randers Kommune er i transformation og der er gang i mange store byggerier og nye bydele er på vej.

Kommunens potentiale som attraktiv bosætningskommune skal forløses. Med udgangspunkt i mange byers fantastiske beliggenhed og de unikke udviklingsmuligheder i forhold til infrastruktur og natur, skal Randers kommunes kvaliteter udbredes i en endnu højere grad. Det skal ske med bæredygtighed for øje.

Bæredygtig udvikling handler i høj grad om at tænke i helheder og planlægge langsigtet – fysisk, miljømæssigt, socialt og økonomisk – samtidig med at vi skaber byer med bedre kvalitet – byer der er gode at bo i, arbejde i og besøge og hvor det er let at komme rundt. Grøn og bæredygtig udvikling handler om at finde balancen. Vi skal værne om den natur og de ressourcer og kvaliteter vi har.

Ny byudvikling skal bidrage til at skabe nye muligheder og nye kvaliteter, men vi skal også tage udgangspunkt i det lokale, naturen og historikken.

Vi skal sørge for, at vi - samtidig med, at Randers Kommune vækster - har fokus på, at byerne skal være gode byer at bo og leve i. Vi skal bygge byer med kvalitet og variation, og vi skal sikre, at vi inddrager nye arealer med omtanke.

Randers Kommune er ikke en enlig ø, og i den globale verden skal vi samarbejde. Vi ligger tæt på andre store byer, og vi kan dermed dele både oplevelser, bosætningsmuligheder, uddannelser og arbejdspladser, så vi understøtter og videreudvikler den østjyske byregion.

De vigtigste byudviklingsområder udenfor Randers er placeret ved: Munkdrup, Assentoft, Langå, Stevnstrup, Øster Bjerregrav, Dronningborg, Spentrup og Helsted.  
De vigtigste byudviklingsområder centralt i Randers er Flodbyen Randers - Byen til Vandet, Kasernen, Sporbyen Scandia, Møllestensgrunden samt generel fortætning af midtbyen.

 

Retningslinjer:

By. 1

Udlæg af nye større rammer til byudvikling skal ske ved Randers by (kommunecenter), centerbyer og lokalbyer.

De statslige interesser indeholder krav om at byudvikling skal ske i direkte forbindelse med eksisterende byområder og at spredt bebyggelse skal undgås.

Områder til byudvikling er de områder, der er planlagt til byzone. Ved byudvikling menes et boligbyggeri på mere end 10 boliger over 4 år.

Når der udlægges arealer til konkret byudvikling, sker det i kommuneplanen ved rammer for lokalplanlægningen. I rammerne beskrives områdets anvendelse, bebyggelsesmuligheder og andre særlige hensyn.

Ud over at byudviklingen skal overholde de statslige krav skal den også sammentænkes med infrastruktur, byfunktioner, så som indkøbsmuligheder og adgang til skole og børnehaver, samt kollektiv trafik. Natur- og landskabskiler, herunder bynær skov, mellem de enkelte byer og bydele skal indgå i planlægningen. Byerne må ikke vokse sammen og miste deres selvstændige identitet. Endvidere er klimatilpasning og vandafledning væsentlige hensyn i placering af byudvikling.

Før der udlægges nye arealer til byformål, foretages derfor en konkret vurdering. Vurderingen skal afklare, hvordan der gennem arealdisponering og anvendelsesbestemmelser mv. tages hensyn til de øvrige interesser i området så som natur, landskab, drikkevand mm. Heri skal indgå en vurdering af mulighederne for alternative retninger for byudvikling, den naturlige beskyttelse af grundvandet i de enkelte områder samt mulighederne for at undgå eller kontrollere en forurening.

Såfremt nye arealer til byformål udlægges inden for kystnærhedszonen, stilles der krav om en planlægningsmæssig begrundelse for placeringen og der skal redegøres for påvirkningen af kystlandskabet.

By. 2

Byudvikling skal ske indefra og ud og der skal sikres en veldefineret grænse mellem by og land.

De statslige interesser indeholder krav om, at byudvikling skal ske indefra og ud. Udlæg af nye arealer til byudvikling skal ske i forlængelse af den eksisterende byudvikling og muligheder for byfortætning og byomdannelse undersøges før, der planlægges for nye områder.

For at undgå unødige investeringer i infrastruktur og for at sikre, at byerne ikke spreder sig ud i det åbne land, er det er vigtigt, at placering af nye byudviklingsområder sker indenfor det eksisterende overordnede vejnet og i forbindelse med byzone.

Store byudviklingsområder opdeles i etaper, med den første etape tættest på eksisterende by. En ny etape bør ikke påbegyndes før den forudgående etape er fuldt udbygget.

By. 3

I områder der er pålagt rækkefølgebestemmelser skal udbygningen ske i overensstemmelse hermed.

Byrådet kan styre udviklingen af de udlagte rammeområder i kommuneplanen igennem rækkefølgebestemmelserne i planloven. Her er det muligt at nummerere rammerne efter hvilken udbygningstakt, der ønskes. Det betyder, at Randers Kommune kan afvise at udarbejde en lokalplan for et område, hvis det er i strid med kommunens rækkefølgebestemmelser.

By. 4

I nye boligområder skal der minimum bygges 10-12 boliger pr. ha.

Tæt bebyggelse skal begrænse forbruget af jord til byudvikling. En bebyggelse med 10-12 boliger pr. ha er typisk et parcelhus område eller andet åben-lavt byggeri, mens der vil være væsentlig flere boliger pr. ha ved tæt-lav og etagebyggeri.

Der er mange fordele ved at bygge tæt. Med flere boliger i mindre områder koncentreres bylivet, og der kommer flere øjne på gaden. Gade- og byrum opleves på den måde mere levende og trygge.

Ved at bygge tættere bliver byggeriet desuden mere bæredygtigt. I en tæt by er der eksempelvis kortere afstand mellem funktionerne, og det er derfor mere attraktivt at gå eller cykle i forbindelse med dagligdagens gøremål. På den måde mindskes brugen af bil.

Friarealer, beplantningsbælter, støjvolde, regnvandsbassiner og arealer til offentlige formål m.m., regnes ikke med, når antal boliger pr. ha. beregnes.

Ovenstående plan viser planprincip fra Munkdrup og Munkdrup Bakker. De helt lysegrønne arealer skal ikke tælles med når antal boliger pr. ha. beregnes.

By. 5

Offentlige institutioner skal som udgangspunkt placeres med god adgang til infrastruktur og servicefunktioner.

Offentlige institutioner kan være alt fra skoler, plejehjem, sygehuse, kirker, museum og offentlig administration. Der vil ofte være en stor transport til og fra disse steder og ikke alle vil være i besiddelse af en bil. Derfor er det vigtigt, at disse steder er nemme at komme til, både med bil, på cykel og med offentlig transport.

By. 6

Arealer til byudvikling skal som udgangspunkt udlægges inden for mulige fremtidige byvækstområder. I forbindelse med byudvikling skal områderne rammebelægges og lokalplanlægges og først her afsøges de konkrete muligheder og konflikter i forbindelse med byudvikling.

Ud over de kommuneplanlagte byudviklingsområder, har byrådet udpeget en række områder til mulig fremtidig byvækst. Ved mulig fremtidig byvækst forstås de arealer, der kan rammebelægges efter planperioden, der løber 12 år frem. Da områderne ligger ud over den 12 årige periode, er arealerne ikke screenet for eventuelle konflikter med naturinteresser, lavbundsarealer og lignende. Endvidere kan disse forhold ændre sig over tid. Områderne er således en indikation af, hvor den fremtidige byudvikling kan foregå.

Ny byudvikling skal som hovedregel ske indenfor de arealer, der allerede er udlagt til mulig fremtidig byvækst.

Når der udlægges arealer til konkret byudvikling, sker det som rammer for lokalplanlægningen. I rammerne beskrives områdets anvendelse, bebyggelsesmuligheder og andre særlige hensyn. Områderne til mulig fremtidig byvækst er løst afgrænsede og vil skulle undersøges nærmere i forbindelse med en eventuel kommuneplanramme og efterfølgende lokalplan.

By. 7

Kommunen prioriterer at støtte alment boligbyggeri de steder, hvor det bedst muligt understøtter kommunens udvikling i overensstemmelse med byrådets visioner, politikker og strategier.

Det er på det almene boligområde, kommunen har størst direkte indflydelse på boligbyggeriet og kommunen vil deltage aktivt i udviklingen af nye almene boliger. Dette skal ikke ske i store enkeltstående områder, men blandet med andre boligformer, så placering af almene boliger bidrager til mangfoldige bydele.

Det er vigtigt, at der bliver gjort en indsats for at gøre de mest ensformige boligområder mere levende. Byrådet vil arbejde for at omdanne dele af den eksisterende boligmasse og indpasse nye boligtyper, herunder er der fokus på huludfyldning og fortætning – i særdeleshed i Randers midtby og bydelene nærmest midtbyen.

Projekter med nye almene boliger kan bidrage til at understøtte udviklingen i et område – enten ved at være med til at igangsætte udviklingen eller som færdiggørelse af bydele, der er under udbygning.