Flodbyen Randers - Byen til Vandet

Byrådet vil:

At projekt ”Flodbyen Randers - Byen til Vandet” udvikles sammen med Randers midtby så middelalderbyen, åen og fjorden opleves som et hele.

At områderne omkring de nuværende havnearealer byudvikles til en bæredygtig ny bydel

At antallet af boliger i Randers midtby øges, blandt andet for at kunne tilbyde nye boliger til randrusianerne samt øge tilflytningen.

Skabe et synligt byliv centralt i Randers midtby ved at udvikle byrum og plads til naturen tæt på vandet med forskellige karakterer og identiteter.

Igangsætte konkret planlægning for de enkelte delområder i etape 0 (Justesens Plæne og Tronholmen) og etape 1 (Brotoften, Busterminalen og Bolværksgrunden) på baggrund af Udviklingsplan og Kvalitetsprogram for Flodbyen Randers – Byen til Vandet.

En ny bydel med nærværende natur i by- og hverdagslivet

Randers Havn mangler udvidelsesmuligheder, specielt i form af bagarealer. Havnens virksomheder skal efterhånden flytte ud til en ny erhvervshavn syd for fjorden. I takt med at havnen flytter, og der bliver arealer ledige, vil der være mulighed for at omdanne de bynære havnearealer til andre formål. Byrådet har derfor igangsat byudviklingsprojektet Flodbyen Randers - Byen til Vandet, som er byrådets vision for fremtidens Randers: Byen skal forbindes med vandet. Randers har et stort uudnyttet potentiale for at blive en af Danmarks mest attraktive, naturskønne byer, hvor naturen samler byen og vandet.

Byudviklingsprojektets areal løber langs Gudenåen fra Den Blå Bro i vest til Randers Fjord for enden af Pieren mod øst. Flodbyen Randers - Byen til Vandet skal løse byens udfordringer i form af bl.a. klimatilpasning af de lavtliggende områder og håndtering af de store mængder trafik, der i dag skaber barrierer for bevægelse og forbindelser fra byen til vandet og omvendt. Randers har den fordel, at løsningerne kan tænkes sammen med oplevelser i naturen, rekreative funktioner og arealer til byudvikling til glæde for byens nuværende og kommende borgere samt besøgende.

Der kan læses mere om Flodbyen Randers - Byen til Vandet via link i boks.

Byrådet har derfor fået udarbejdet en strategisk og principiel udviklingsplan, der beskriver den ønskede udvikling og fastlægger de overordnede principper for realiseringen af ny byudvikling på arealerne mellem midtbyen, Gudenåen og Randers Fjord. Udviklingsplanen hjælper til at sikre, at visionen for byudviklingen kan realiseres, inden de nye bydele udvikles over flere årtier – og herefter er udviklingsplanen et helt centralt styringsværktøj på vejen frem. Udviklingsplanen er et dynamisk værktøj, som tager afsæt i byrådets centrale vision for byudviklingen, og den rummer foruden strategier for udviklingen, en økonomisk plan der balancerer indtægter og udgifter i projektperioden, og en tidsplan for den samlede etapevise realisering. De første områder, der udvikles er Justesens Plæne, Tronholmen (etape 0) samt Brotoften, Busterminalen og Bolværksgrunden (etape 1). Udviklingsplanen er grundlaget for bl.a. udarbejdelse af konkrete plandokumenter for de enkelte delområder.

Udviklingsplanens visualisering af omdannelsen af arealerne omkring det nordlige havnebassin.

Randers har et fantastisk udviklingspotentiale med sin beliggenhed midt i naturen, hvor Gudenåen møder Randers Fjord. Med udviklingsplanen skabes en ny bydel, hvor den unikke deltanatur trækkes med helt ind i midtbyen. Visionen for Flodbyen Randers sætter således fokus på Randers´ helt unikke position som byen, der har floden som sit hjem. Visionen for Flodbyen bygger videre på Randers´ historiske relation til Gudenåen og skaber en bystruktur, hvor vandet er det centrale samlingspunkt. Visionen understreger også, at fremtiden for Randers ligger i et langt tættere samspil med floden - dens natur, dens rekreative muligheder, hvor der skabes rum - fysisk og socialt - for at udvikle Randers i en ny, bæredygtig retning med naturen i centrum. Flodbyen Randers udvikles med klimaændringerne, så vandet bidrager med værdi.

Naturen og klimabåndet som identitetsbærer i Flodbyen

Med Flodbyen skabes to unikke vandrum som ramme for de nye bydele: En naturpræget deltanatur, hvor Gudenåen og Randers Fjord mødes, og et mere urbant vandrum med promenader og attraktive boliger på begge sider af det nordlige havnebassin. Der bygges ikke højt, tæt og helt ned til vandkanten for at optimere indtægterne på den korte bane, men der vil tværtimod være fokus på at maksimere værdien og attraktiviteten af Randers for nuværende og kommende indbyggere. På den lange bane.

Den fysiske rygrad i Flodbyen er en innovativ klimatilpasningsløsning - Klimabåndet - som er et usynligt dige, der bugter sig integreret igennem Flodbyens bydele og giver nye byrum og naturrum, som inviterer til ophold og aktiviteter hovedparten af tiden, og samtidig giver mulighed for ”kontrolleret oversvømmelse”, når vi i sjældne tilfælde rammes af stormflod og skybrud. Sammen med Klimabroen udgør Klimabåndet en sikring af byen på begge sider af åen og fjorden, og kan modstå oversvømmelser fra å og fjord op til tre meter over daglig vande, samtidig med at skybrudsregn og stigende grundvand håndteres i en samlet løsning. Justesens Plæne og Tronholmen vil som klimatilpassede opholds- og aktivitetsparker være integreret i Klimabåndet og være eksempler på, at børn, unge og voksne kan komme helt tæt på vandet i hverdagen, samtidig med at byen er sikret mod oversvømmelser. Der skal være adgang for alle til og langs vandet. Og der skal være attraktive og varierede naturrum, som trækker både randrusianere og besøgende til.

Udviklingsplanens visualisering af ny klimapark på Justesens Plæne i en hverdagssituation samt en stormflodshændelse.

Flodbyens kvarterer

Flodbyen består af kvarterer med forskellige kvaliteter og karakteristika, som på hver sin måde tager farve af historien og de steder i byen, hvor de ligger.

Med sin unikke placering på kanten af Gudenådeltaet bliver Brotoften Flodbyens nye grønne boligkvarter. Kvarteret højvandssikres med et dige, hvorpå bygninger placeres.
Bolværksgrunden er udviklingsplanens absolutte omdrejningspunkt og byens nye smeltedigel. Centralt på grunden placeres et nyt kultur- og fælleshus Bolværket, i tilknytning til eksisterende pakhus, som i dag huser Streetfood. Bolværket skaber et nyt byrum mod syd og Gudenåen - Flodlejet - byens nye blågrønne byrum og vartegn mod Gudenåen med flodbad, kano- og kajakophalerplads og formidlingssted for naturoplevelser. Ved siden af Bolværket gives mulighed for at opføre et hotel på en attraktiv placering med udsigt over havnebassinet.
Nordhavnen rummer en helt særlig skala og havneindustriel karakter. To af DLG’s gamle korn- og foderstofsiloer foreslås bevaret og området konverteres til nyt fortættet boligkvarter. Kvarteret bindes sammen af en ny øst-vest gående havnepromenade, der aktiverer vandrummet i det nordlige havnebassin.
På Pieren bindes havnens kulturhistorie fysisk sammen med byens deltanatur mod syd og byens urbane vand mod middelalderbyen. Mellem de to forskellige vandrum skabes et varieret og kontrastfuldt bykvarter samlet omkring ”Kransporet” ved den eksisterende kulkran, som sikrer niveaufri forbindelse på tværs af højvandsbeskyttelsen. Herfra sikrer en ny fodgængerbro adgang til Nordhavnen og byens nordlige kvarterer. Højvandssikringen udformes mod syd som naturligt overdrev og det nye grønne forland Pierfælleden tilfører nye aktive naturoplevelser i form af løbestier og outdoor faciliteter samt nye skulptur- og kulturoplevelser.
I Sydhavnen etableres boliger inspireret af de eksisterende industribygninger i området. Boligerne indpasses i en tilbagetrukket højvandssikring mod de bagvedliggende arealer.