Klimatilpasning

Udpegningen af områder i risiko for oversvømmelse er baseret på oversvømmelsesrisikoen fra hav og fjord, regnvand og vandløb/søer. Udpegningsgrundlaget for de forskellige kilder er:

• Stormflod: Udpegningen omfatter alle arealer under kote 3, der er forbundet til Randers Fjord uden etablering af Klimabro og Klimabånd.
• Ekstrem regn: Kortlægningen af arealer i risiko for oversvømmelse ved skybrud tager udgangspunkt i en 100-årshændelse i år 2100. Kortlægningen i centerbyerne Randers, Assentoft, Langå og Spentrup er baseret på hydrodynamiske modelberegninger, hvor vanddybder på strømningsveje og i lavninger er beregnet ud fra en 100-års nedbørshændelse klimafremskrevet til år 2100 svarende til 52 mm fraregnet den vandmængde, som bortledes i kloakken og i øvrigt siver ned i jorden. For de øvrige byer og det åbne land er kortlægningen baseret på terrænanalyser, hvor vanddybden i lavninger er beregnet ud fra tilsvarende nedbør fraregnet den del, der siver ned i jorden.
• Vandløb: Kortlægningen af arealer i risiko for oversvømmelse fra vandløb tager udgangspunkt i en 100-års afstrømningshændelse i år 2050. Kortlægningen er baseret på statiske vandspejlsberegninger i alle offentlige vandløb i Randers Kommune.
• Erosion: Kortlægningen af risikoen for erosion stammer fra Kystdirektoratets Kystatlas, hvor den er bestemt ved hjælp af en screeningsmetode, der både baseres på risikoen for kronisk og akut erosion. I udpegningen medtages strækninger, der i Kystatlas er vurderet til at have høj eller meget høj risiko for erosion. Erosion i Havneområder sættes til 0 jf. Kystdirektoratets metoderapport, hvorfor disse områder ikke udpeges.

Udpegningen af områder i risiko for oversvømmelse er en kortlægning af områder, hvor der potentielt kan ske væsentligt værditab. Den bør således følges op af konkrete undersøgelser ved igangsætning af byudvikling og anden planlægning.

For at opnå målsætningen om at forebygge skader fra oversvømmelser, bør de oversvømmelsestruede områder som udgangspunkt ikke bebygges. Hvis det alligevel gøres, skal der foretages en konkret vurdering af bebyggelsens/anlæggets levetid, anvendelse og sårbarhed over for oversvømmelse. Bygherre skal lave en grundig redegørelse for, hvordan risikoen håndteres, og hvordan nye anlæg sikres mod oversvømmelse. Der skal også redegøres for, at et anlæg ikke forværrer en oversvømmelsesrisiko på tilstødende og nedstrømsliggende arealer.

Formålet med retningslinjen er at forebygge skader ved stormflod på nye anlæg og bygninger. Beskyttelse til kote 3 kan opnås med mange forskellige principper, eksempelvis:

• At en bygning er beliggende bag et dige eller en højvandsmur. Beskyttelsesforanstaltninger, som f.eks. diger eller højvandsporte skal tage hensyn til arkitektur og bymiljø, tilgængelighed, natur og miljø samt risikoen for oversvømmelse/forsumpning med opstigende grundvand.
• At en lavtliggende stueetage udnyttes til fx parkering eller anden anvendelse, som ikke er sårbar over for oversvømmelse. 
• At bygningen indrettes, så der ikke sker skade ved oversvømmelse, fx ved vandtætte facader, montering af højvandsport, skot eller lignende.

Et lavere beskyttelsesniveau er muligt, hvis anlægget har en kort levetid, eller hvis konsekvensen ved en oversvømmelse er lav. Det kan eksempelvis være garager, skure eller lignende.

Et lavere beskyttelsesniveau er ligeledes muligt, hvis det kan sandsynliggøres, at beskyttelsen bliver forhøjet over tid. Det kan for eksempel være ved forhøjelse af et dige eller realisering af planlagte projekter for samlet højvandsbeskyttelse af større områder, såsom Klimabroen og Klimabåndet. Det bør dog være sandsynliggjort, at forhøjelsen faktisk vil blive realiseret, herunder at der kan findes finansiering hertil.

Se også de generelle rammer for klimatilpasning.

Ved skybrud, tøbrud og lignende situationer med kraftig afstrømning vil regnvand strømme på overfladen langs strømningsveje, som er bestemt af terrænets naturlige fald samt hindringer som bygninger, veje mv. Hvis vandets naturlige strømningsveje blokeres eller på anden vis ændres væsentligt, kan det medføre en øget oversvømmelsesrisiko et andet sted.

Den forventede øgede årsnedbør samt forventede stigning i hyppighed og intensitet af skybrud, stiller store krav til håndtering og afledning af regnvandet. Intelligente løsninger er afgørende for at forebygge, at de store vandmængder ikke overbelaster kloakledninger, renseanlæg, vandløb m.fl. og medfører skader på ejendomme og anlæg.

For at understøtte dette udarbejdes et vandhåndteringsnotat som forudsætning for lokalplanlægningen. Vandhåndteringsnotatet skal kortlægge og redegøre for hændelser på hhv. 30 mm, 60 mm og 90 mm samt beskrive, hvordan nedbør håndteres i området. Vandets strømningsveje og lavninger, hvor vandet samler sig på terræn, skal kortlægges. Det skal undersøges om afledning af vand fra et område kan give risiko for, at nedstrømsliggende arealer får øget risiko for oversvømmelse.

Servicemålet for det enkelte projekt fastlægges ud fra en konkret vurdering af bl.a. anlæggets levetid, anvendelse og sårbarhed over for oversvømmelse. Serviceniveauet i et konkret projekt kan hæves, hvis der f.eks. er et økonomisk incitament til at opnå en bedre beskyttelse, hvis der kan etableres rekreative værdier eller anden merværdi, eller hvis der i øvrigt er samfundsøkonomiske nytte af projektet.

Ved planlægning for ny bebyggelse eller tilsvarende anlæg og ændret arealanvendelse i lavtliggende områder med højt grundvand, skal der tages særlige forholdsregler for at beskytte området mod forsumpning og oversvømmelser nedfra. Dette kan f.eks. ske ved fastsættelse af en mindste gulvkote, at undgå byggeri med kælder, ved etablering af sandpuder i forbindelse med bebyggelse eller ved at undgå nedsivningsanlæg som for eksempel faskiner.

Formålet med retningslinjen er at sikre, at arealer til klimatilpasning ikke kun tildeles én funktion, men flere. Pladser til leg og ophold bruges i mindre grad, når det regner, hvorfor de kan reserveres til magasinering af vand i kortere perioder. Regnvandsbassiner bidrager med rekreativ værdi og arealerne omkring kan indrettes med borde og bænke til ophold. Klimatilpasningsprojekter bør have flere funktioner, så de bidrager positivt til lokalområdet hver dag og ikke kun, når vandet truer. De bør i øvrigt skabe merværdi for miljøhensyn, rekreative formål, natur, byudvikling og/eller menneskers sundhed.

Udpegningen på kort dækker de områder, der har høj eller meget høj risiko for erosion.

I udpegede områder skal der i planlægningen for nye anlæg eller ny bebyggelse tages højde for risikoen for erosion. Behovet for tiltag vil variere alt efter den forventede levetid af anlægget eller bebyggelsen. Dette bør derfor indgå som et væsentligt aspekt i vurderingen af behov for afværgeforanstaltninger.